vicodin online
payday loans

16.05.07

Mainz 05 – Borussia Mönchengladbach!

Posted in at 12:03 by mrh

I lørdags var sidste hjemmekamp for Mainz 05 i Bundesligaen og der stod overlevelse på spil i kampen mod det allerede nedrykkede hold fra Borussia Mönchengladbach. Kampen var på forhånd total udsolgt (20300), men jeg tog chancen og gik et smut forbi Mainzer Stadion en halvanden times tid før kampstart i håb om at få fat på en billet. Sørme om der ikke var en ældre herre der havde en ekstra billet! Jeg forstod dog ikke helt hvad han mente i begyndelsen (indbyggerne heromkring har en lidt anden dialekt en den højtyske man er vant til fra ens skoledage) men fik dog fat i at han havde en ekstra billet han gerne ville af med. Til slut fangede jeg at det var en billet til modstanderholdets tribune og heldigvis havde jeg ikke nogle beklædningsgenstande som kunne afsløre at jeg var fra Mainz, så jeg sagde pænt jadak :) For dem som ikke er bekendt med Mainz 05, er dette klubben hvor Leon Andreasen (udlejet fra Werder Bremen) og Mohamed Zidan har deres vante gang. Modstanderholdet fra Borussia Mönchengladbach havde også Kasper Bøgelund med i start opstillingen. Alt i alt mindst 4 danskere på Mainzer Stadion denne lørdag ;)

Her er et par stemningsbilleder jeg tog fra tribunen inden kampen:

Billede taget inden spillerne kom på banen. Stor jubel blandt tilskuerne mens spillerne fra Mainz 05 går på banen. Også hvor jeg stod blandt modstandernes fans var stemning høj mens spillerne kom på banen.

Selve kampen var ganske velspillet og i et noget højere tempo end hvad jeg husker fra AGFs dage i Superligaen. Efter godt en halv time fik Zidan fremtvunget et straffespark, som han selv scorede på til stor jubel for alle Mainz 05 fans. Lidt svært at juble når man sidder hos modstanderen… men det gik :) Til slut i halvlegen var Zidan igen på pletten og lagde op til det andet mål for Mainz 05 og hermed en pausestilling på 2 – 0 i Mainz 05 favør. Anden halvleg var en noget mere rodet affære, men dog på intet tidspunkt mindre intens, og efter 72 minutter scorede Mainz igen til slutstillingen 3 – 0. På dette tidspunkt var Mainzer Stadion helt oppe i det røde felt, da stillingen i kampen mellem Aachen og Wolfsburg var 2 – 1, hvilket ville give Mainz 05 en rimelig chance for at blive i 1. Bundesliga. Desværre endte førnævnte kamp 2 – 2 og dermed klarede Wolfsburg skærene, mens Mainz 05 må et smut ned i den næstbedste liga :( Dette billede af en enlig Zidan (han skal modsat Leon ikke tilbage til Werder Bremen) siger vist det hele:
En skuffet Zidan går en sidste runde alene for at takke det trofaste hjemmepublikum.
Forhåbentlig bliver der kun tale om en enkelt sæson i den næstbedste række…ligesom AGF!

Jeg vil også gerne nævne at danske fans har lang vej endnu for at nå op på tysk standard – og ikke mindst den trofasthed og gejst som man kunne mærke hos Mainz 05 tilhængerne. De var virkelig på mærkerne! At stadionspeakeren gik nede på plænen (hvor alle kunne se ham) og talte direkte til publikum var bestemt heller ikke med til at gøre optakten mindre interessant. Måske en ide til dem i buret med tavlen på Aarhus Stadion? Fansene fra Borussia Mönchengladbach hvor jeg stod var også med i dele af kampen og havde allerede indstillet sig på at rykke ned:

Wir steigen ab… und ihr kommt mit!

hvilket tilhængerne fra Mainz 05 tog ganske roligt :) Endelig sluttede mit besøg på Mainzer Station med at begge alle i kor sang med på:

for {set i 1} {$i < N} {incr i} {
Nur ein Jahr! Dann sind wir wieder da!
}

Fin afslutning efter min mening.

1 Comment

  1. hilli said,

    May 24, 2007 at 22:47

    Ingen kommentar til fodbold geilet – Men den der Tcl kode der i mod… Nuihh det er ugly. Den tilsvarende kode i ruby, hvis jeg ellers gætter rigtigt angående resultatet af koden, er noget kønnere pga iterators:

    1.upto(N) { |i|
    puts “Nur ein Jahr! Dann sind wir wieder da!”
    }